Liden kuling fra Nkanten. Overskyet men sigtbart. Eskimoerne reiste herfra i fmd. Jeg flyttede idag fra Schmidts høi & herned til min gamle observationsiglu. Den er noget sammensunken, men greier den sig nok denne gang. Jeg tager en fuldstændig række der. «Akchja» = «Nordlyset» – så har jeg døbt min hund – hjalp mig med flytningen. Den er både villig & har gode kræfter. Jeg har allerede sluppet den og har den intet tegn gjort til at forlade os. Den skal foreløbig være ombord om natten. Lindstrøm blev idag færdig med rengjøringen hernede. Forud er han allerede færdig for nogle dage siden. – Jeg byttede af Errera 5 middelstore laks, som han havde med fra Netchilli. Disse er meget bredere & rødere end laksen her på land. Af smag står den høit over vor. Den var ligeledes overordentlig fed. Laksen her er gjennemgående meget mager. – Eskimoerne har en masse skikke, men kommer man kun over dem ved tilfælde. Talurnakto bad mig ikke at fortælle eskimoerne, at han beredet renskind. Det er nemlig forbudt at berede store skind under den nuværende periode af sælfangsten. Det forlyder gjennem de fra Netchilli kommende eskimoer, at isen har ligget an mod Matty’s Nkyst isommer. Skruningerne der skal være meget store. Dette er modsat af hvad jeg fandt ifjor på slædeturen. Skruningerne var dengang særdeles talrige men ganske små. – Talurnakto fortalde mig, at han kunde errindre et lignende år – men kun et. I øvrigt regner de 2 af årets måneder – aug & sptbr. – for at være isfri. Heri stemmer alle eskimoer overens – og det er ikke få af dem jeg har drøftet dette spørgsmål med. Eskimoerne har en meget bestemt tidsregning. Månen er den vigtigste faktor i denne. Alle møder & aftaler sker efter den. I den lyse tid – mai, juni & juli, når ingen måne sees tager de sin tilflugt til mere jordiske ting, som f.ex.: Sælen går på isen, Renen føder o.s.v. Jeg har flere gange aftald møde med dem & har altid vor tidsregning passet sammen. De husker også godt tilbage & kan temmelig nær på dagen sige, når noget skeede. Således mødte Hansen & jeg Netchillieskimoerne den 18 mars 1904.
Den 24 de mars 1905 gjorde Talurnakto mig opmærksom på, at det var et år siden vi mødtes. Det passer jo ikke så værst. De inddeler året i 13 måneder:
- Kapidra – janr. Betegnelse for, at det er koldt ): eskimoerne fryser.
- Hikkernaun – febr. Solen vender tilbage.
- Ikiakparui – mars. Solen stiger.
- Avonivi – april. Sælen kaster (føder).
- Netchjialervi – mai. Ungerne går i vandet.
- Kavaruvi – juni. Ungerne skifter hår.
- Norerui – juli. Renen føder.
- Itchjavi – juli. Når fuglen ruger – holder sig til redet.
- Itchjavi – aug. Når ungerne udklækkes.
- Amerairui – septbr. Renen drager S.over.
- Amerairui – oktbr. Renen drager S.over
- Akåiorvi – novbr. Eskimoerne går på renjagt & lægger depoter (perura.)
- Hikkernillun – decbr. Solen går bort.
Former vi lidt på dette passer det nokså bra ned vor egen tidsberegning. Nogle uoverensstemmelser er der jo, men eskimoen klarer sig bra alligevel. Årstidene regnes efter isen & sneens beskaffenhed. De holder kun 3 årstider: Vår: Opingãn – når sneen forsvinder af isen & isen bryder op – månederne juni & juli. Avra: Sommer – når der ingen is er – aug. septbr. Okeo: vinter – de resterende 8 måneder. – Dagen inddeles i tre afsnit: Morgen: Obla, Middag: Oblokpaiåchtå: når solen står høiest. Onon: Aften. Nat: Onoa.
