Roald Amundsens dagbok

Roald Amundsens dagbok fra Nordvestpassasjen med polarskuta «Gjøa» eies av Nasjonalbiblioteket.

Hva beskriver dagboken?

Søndag 2. april forlater Peder Ristvedt og Godfred Hansen vinterleiren «Gjøahavn» med kurs østkysten for av Victoria Land. De har hver sin slede, som veier 250 kilo, forspent med 6 hunder. Tilbake i Gjøahavn er Roald Amundsen, Helmer Hansen (forkortes H.), Adolf Lindstrøm (forkortes L. eller Lind.), Anton Lund, Gustav Juel Wiik (forkortes W.). Her er det vårens ankomst som merkes. Hverdagene går med til å forberede seg på at «Gjøa» denne sommeren slipper ut av ishavnen og kan seile videre vestover. Lindstrøm er mest opptatt med å rydde opp og tørke ut båtens indre. Innimellom går han på rypejakt for å få litt variasjon i kosten.
Amundsen og Wiik fortsetter å gjøre observasjoner av jordmagnetismen med de ulike oppsatte instrumentene rundt i nærområdet. I dagboken står det da slik: «dekl. observ.»

Det foregår også en utstrakt handel med inuittene med blant annet nyfanget laks, sel og reinsdyrkjøtt samt skinn. Amundsen bytter også til seg gjenstander og skinnklesplagg fra inuittene. Og han skriver ned og i dagboken hva de har lært ham om fangstmetoder, skinnbredening og annet knyttet til inuittenes kultur. Han har også med noen skisser av gjenstander.

Det er også tydelig ut fra hva som står i dagboken at det kom mange på besøk til «Gjøa». I perioden her er det alltid noen som enten bor ombord eller i telt og igloer tett ved.

Ristvedt og Hansen returnerer først 24. juni 1905.

Presenteres i samarbeid med

Nasjonalbiblioteket

Hver dag under ekspedisjonen presenter vi en tekst fra Roald Amundsens dagbok fra Gjøa-ekspedisjonen i perioden 29. mars–5. mai 1905.

26. april 1905

Kabloka skal snart ha sin første. Hun er pudsig at se. Hun har dekoreret bule svullen med perler. Inden man ser selve Kabloka kommer der således en mægtig perledekoration svævende.
26. april 2016/av Admin

25. april 1905

H. & Talunakto byggede i form. observatorium på Edler toppen i fundamentalretningen. Jeg flytter derop i morgen.
25. april 2016/av Admin

24. april 1905

«Torolielli» er en af de få eskimoer her der på samme tid har hat 2 koner. Den ældste af dem – Kajoggolo – gav han til Teraiu for flere år siden & beholdt selv den yngere. Med hende har han hat 5 børn. Grundet det store fleretal af mænd blandt disse eskimoer forekommer det oftere, at en kone har to mænd. Praktiske folk!
24. april 2016/av Admin

23. april 1905

Tilbragt en lun, rolig påskedag. Eskimoerne er meget ombord & besøger os. Jeg bytter adskillige beklædningsgjenstande til mig om dagen.
23. april 2016/av Admin

22. april 1905

I aften har vi da påskeaften. Vi har tilbragt den sammen her agter med en rigtig hyggelig whist & en toddy.
22. april 2016/av Admin

21. april 1905

Har holdt os i ro og modtaget besøg af eskimoerne.
21. april 2016/av Admin

20. april 1905

Ved 3 tiden i emd. kom en del eskimoer – Netchilli – hertil med to fuldlastede slæder fra Abva. Det var Atikleura med kone & børn, Poéta med familie, Tonich med bror & mor samt nogle flere. De byggede sine igluer – 4 stk – i begyndelsen af Lindstrømdalen.
20. april 2016/av Admin

19. april 1905

Såvidt jeg kan indse – efter hvad jeg personlig har iagtaget – kommer det mere an på held end dygtighed. Kommer næmlig sælen, tror jeg, den går sin undergang i møde – i de fleste tilfælder – useet, hvem der står ved hullet.
19. april 2016/av Admin

18. april 1905

Vi sætter nu i stand alle våben for at modtage rypen på en kjærlig måde. Ltn’s hagle – eller rettere sagt levningerne af den – har Hansen sat istand idag. Lindstrøm opladet endel Mauserhylser med haggel.
18. april 2016/av Admin

17. april 1905

Da han havde siddet en stund & seet på billeder, fortalte Talurnakto pludselig, at han havde brukket kravebenet. Jeg undersøgte ham straks & fandt, at den øvre ende af kravebenet var brukket. Han faldt igår mod en is & gjorde det. Han kjender ingen smerter. Med Wiik’s assistance forbandt jeg derpå bruddet efter lægebogens anvisning. & påbød ham ro i 14 dage. Han er fed & solbrændt. Eskimoerne gjør god fangt, siger han.
17. april 2016/av Admin

16. april 1905

Jeg har nu begyndt med mine Tromsøkomager. Jeg liker dem bedst, når tempr. er over de ÷ 20°. På ski er de jo eskimofodtøiet langt overlegne.
16. april 2016/av Admin

15.april 1905

Eskimoerne har en meget bestemt tidsregning. Månen er den vigtigste faktor i denne. Alle møder & aftaler sker efter den. I den lyse tid – mai, juni & juli, når ingen måne sees tager de sin tilflugt til mere jordiske ting, som f.ex.: Sælen går på isen, Renen føder o.s.v. Jeg har flere gange aftald møde med dem & har altid vor tidsregning passet sammen. De husker også godt tilbage & kan temmelig nær på dagen sige, når noget skeede.
15. april 2016/av Admin

© Copyright - Nordvestpassasjen