Hundeslede

/i /av
Gammel slede i tre med tremeier

Foto: Elisabeth Sletten, Kulturhistorisk museum, UiO

Denne sleden fra samlingen er gedigen, hele 3,8 m lang, og sledemeiene er laget av trebjelker. For å få sledemeiene til å gli godt på snøen ble et lag mose og så is lagt på og glattet ut på undersiden av meien. Isbjørnskinn er optimalt for å glasere sledemeier med ferskvann – spytt i votten og stryk det på. Denne sleden er enda lengre enn den som nå står utstilt i andre etasje i Historisk museum i Oslo.

Fra etnografisk tilvekstkatalog 1907:

16137. Stor hundeslede med meier af træ, sandsynligvis forfærdiget af skibsplanker og delvis beslaaet med plader af rensdyrhorn paa undersiden. Tværstængerne (9 i tallet) dels af træ (3), dels af rensdyrhorn (6) og fæstet til meierne ved surringer med sælskindsremme. Længde ca. 3,8 m. Kong Williams Land.

Anorakk

/i /av
gammel anorakk i skinn

Foto: Eirik Irgens Johnsen, Kulturhistorisk museum, UiO

Anorakk er et norskt ord lånt fra inuktitut. På inuktitut betyr det klær, på norsk bruker vi det om dette ytterplagget: Jakken med hette, uten åpning foran. Dette er en mannsanorakk, og prinsippet her er det samme som for vottene: Ytteranorakken har hårene på utsiden, inneranorakken til bruk under denne ville ha reinsdyrhårene vendt inn mot huden.

Fra etnografisk tilvekstkatalog 1907:

15777. Mandsanorak af langhaaret rensdyrskind, med lang flip. Nedentil frynser. Længde midt efter ryggen fra hættens spids til flippens nederste kant ca. 1,20 m. Kong Williams land.

 

Votter i reinsdyrskinn

/i /av
votter av reinsdyrskinn

Foto: Ann Christine Eek, Kulturhistorisk museum, UiO

Med de hule hårene som fanger luft er reinpels i følge mange det varmeste som fins. Disse vottene, som har reinpelsen på utsiden, ville blitt brukt utenpå et annet par med pelsen inn mot huden.

Fra etnografisk tilvekstkatalog 1907:

15874. Par vanter af tykhaaret rensdyrskind. Kong Williams land.