Innlegg

Hundeslede

/i /av
Gammel slede i tre med tremeier

Foto: Elisabeth Sletten, Kulturhistorisk museum, UiO

Denne sleden fra samlingen er gedigen, hele 3,8 m lang, og sledemeiene er laget av trebjelker. For å få sledemeiene til å gli godt på snøen ble et lag mose og så is lagt på og glattet ut på undersiden av meien. Isbjørnskinn er optimalt for å glasere sledemeier med ferskvann – spytt i votten og stryk det på. Denne sleden er enda lengre enn den som nå står utstilt i andre etasje i Historisk museum i Oslo.

Fra etnografisk tilvekstkatalog 1907:

16137. Stor hundeslede med meier af træ, sandsynligvis forfærdiget af skibsplanker og delvis beslaaet med plader af rensdyrhorn paa undersiden. Tværstængerne (9 i tallet) dels af træ (3), dels af rensdyrhorn (6) og fæstet til meierne ved surringer med sælskindsremme. Længde ca. 3,8 m. Kong Williams Land.

Votter i reinsdyrskinn

/i /av
votter av reinsdyrskinn

Foto: Ann Christine Eek, Kulturhistorisk museum, UiO

Med de hule hårene som fanger luft er reinpels i følge mange det varmeste som fins. Disse vottene, som har reinpelsen på utsiden, ville blitt brukt utenpå et annet par med pelsen inn mot huden.

Fra etnografisk tilvekstkatalog 1907:

15874. Par vanter af tykhaaret rensdyrskind. Kong Williams land.

Snøbriller med ansikt

/i /av
Snøbriller skjært ut av tre

Foto: Eirik Irgens Johnsen, Kulturhistorisk museum, UiO

Kombinasjonen sol og snø gjør at beskyttelse for øynene blir tema – her er inuittenes tradisjonelle løsning. Snøbrillene lages i tre eller bein og tilpasses ansiktet til den som skal bruke dem. Ansiktet skåret ut foran på disse brillene er ikke standard, og ryktene går om at nesen i dette tilfellet er inspirert av Amundsens imponerende snyteskaft.

Fra etnografisk tilvekstkatalog 1907:

15728. Snebriller af træ. Paa forsidens midtparti udskaaret et menneskeligt ansigt. Forfærdiget af en eskimo til brug for kapt. Roald Amundsen. Kong Williams land.