4. april 1905
Overskyet med lidt snefald i form. Temmelig sigtbart alligevel. Omtrent stille. ca ÷ 15°. Klarnede af noget udover dagen. Har både i form. & i emd taget samtidig dekl. observ. sammen med W. Den første gav ca. 5° mindre Wlig her på stedet. Den anden ca. 7° mindre. – Det er nu lyst lige til kl. ½ 8 om aften. Luxlamperne, som slog rent klik i vinter har det lykkes Lindstrøm at sætte istand. Det var brænderens fine rørledninger der gik hul på – flere af dem endog helt af. R. søgte at lodde dem med slaglod – blanding af sølv & tin, men lykkedes det ham ikke. Dette er imidlertid lykkes L. Han er i mange henseender en mærklig mand. Har han sat sig noget fore så giver han sig ikke let. Under hans mange forsøg gjør de alle nar af ham. Han bare ler godslig & fortsætter rolig. Således lykkes det meste ham efter en del forsøg. Mundstykkene i de samme lamper har han forlængst studeret & kan vist nu, om det skulde knibe, greie at eftergjøre dem. En dygtigere mand end ham for et polarforetagende tror jeg ikke gives. – I eskimoisk er har dog umulig. Hans ordforråd består af et galt udtryk for ja: amilla & et endnu galere for ordet: meget. Dette heder amichjui. Lindstrøm kalder dette: amuchjen – det minner ham om mit navn & er han af den grund istand til at erindre det. – Vi andre klarer os nu udmærket. Det er ikke den ting, vi ikke kan tale med dem om nu.
Og jeg som hadde tenkt å ta dere med på min reise, en 710 km lang kjøretur fra Beitostølen til Vålådalen ved Åre i Sverige, denne helga. Fortelle dere om den fantastiske utsikten fra Skytterseter mot Venabufjellets ubestridte sjef, Muen. Om moskusdyrene vi så ved Kongsvoll. Om de 3-etasjes burgerne vi kjøpte på bensinstasjonen på Berkåk. Om lysene fra Soria Moria øst for Meraaker. Som viste seg ikke å komme fra Soria Moria, men fra Stadshotellet på svensk side på Storlien. Og så Åreskutan, med sin 1400 meters høye reisning. Den fikk til og med ungguttene i bilen til å slå blikket ned (fritt etter Zappfe). 10 timer etter avreise blotter vi hodene ved Gøsta Olander støtten ved Vålådalen Fjellstuga. Gøsta Olander som på 50- og 60-tallet sto fadder for mange av Skandinavias beste idrettsfolk.
Og så kommer dere og bretter ut et tusen ganger større kart, og forteller en historie som er titusen ganger mer spennende. I en helt annen virkelighet møttes en svenske og en finne i en hotellresepsjon tidlig en søndag morgen. De har konkurrert i en noe spesiell «idrett». Finnen ser opp på en flippover der det er skrevet 3 loddrette streker. Pekka innser at han har tapt for svensken med ordene: «Etthundeelva; fy fasan, slagen med två»! Jeg innser også at jeg er slått. God tur videre gutter! Kos dere.